Kunstrejsen i Vig
Op Kunsten Galleriet Begivenheder Internationalt Irene Larsen Nyhedsbrev Kunstrejsen i Vig

 

Kunstrejsen i Vig

På initiativ fra en ildsjæl og lokal Vig-borger, John Bokær Hansen, er der blevet etableret en enestående mulighed for at se værker af 14 forskellige kunstnere i det offentlige byrum.

Værkerne er ophængt på husgavle og vægge i Vig by og udgør tilsammen "Kunstrejsen i Vig".

Jeg har selv haft fornøjelsen af at blive involveret i etableringen af dette spændende projekt, idet John Bokær Hansen kontaktede mig for at høre om jeg kunne foranledige kontakt til nogle kunstnere, der ville deltage i denne form for "udstilling". Således fandt vi frem til 14 lokale kunstnere, som for størteparten deltager i "Kunst i Odsherred".

I denne video ser og hører du John Bokær Hansens "ferniseringstale" på åbningsdagen den 7. maj 2016, efterfulgt af ultrkorte kunstnerpræsentationer:

 

Hvis du vil se hver enkelt kunstners præsentation af sit eget værk i sin fulde udstrækning, så kan du finde videoerne på min YouTube-kanal ved at søge på "Kunstrejsen i Vig" på YouTube.
Her får du lige min egen personlige præsentation i sin fulde længde:

 

Jeg og to andre kunstnere, Lone Hvid og Cebina Søgaard, blev efterfølgende interviewet af TV Vestsjælland. Denne TV-reportage kan du se her:

 

Jeg kan kun opfordre til at gå en tur i Vig by og følge "kunstrejsen" og få en oplevelse af hvad nogle af mine kunstnerkollegaer her i Odsherred udtrykker gennem deres kunst.
God tur rundt på "Kunstrejsen i Vig"

mvh Irene

 



Invitation i PDF-format til udskrivning, klik her...




Galleri irenesmalerier.dk

- Billeder med sjæl -